Career

Explore a career in one of the most exciting biotech companies right now

Join us on our journey to develop and market the next generation of filtration technologies

CFO / Økonomichef til en virksomhed i stærk vækst

Kan du se potentialet i at være en vigtig medspiller i et innovativt selskab der udvikler og sælger et patenteret og energibesparende filtreringssystem til Biotek og Pharma industrien i EU og snart globalt? Og betyder det noget for dig, at du kan forme dit eget job, og være del af en virksomhed i stærk vækst?

Velkommen til SANI Membranes – Mere filtrering, mindre energi

Vi udvikler, producerer og sælger banebrydende filtre, der bl.a. anvendes inden for biotek/pharma og til produktion af nye grønne fødevarer. Filtreringen er kendetegnet ved at forøge produktionsudbyttet og samtidig reducere energiforbruget.

Bliv en vigtig spiller på vores grønne vækstrejse

Du er ambitiøs og vil tage ansvar for økonomifunktionen, herunder også rapportering. Derudover omfatter stillingen:

  • En aktiv lederolle og strategisk sparringspartner
  • Forandringsledelse, risikovurderinger, håndtering af regulativer
  • Ansvar for etablering af et ERP-system
  • Ansvar for IT og cybersikkerhed
  • Udarbejdelse af forretningsindsigter, der kan forme virksomheds- og salgsstrategier, og opbygge viden om relevante markeder
  • Lønafvikling og support af HR-funktion, indkøbsfunktion mm.
  • Et visionært team i vækst

    Vi består i dag af ca. 20 dedikerede proces- og maskiningeniører samt produktionsfolk og konsulenter. Fælles for os er, at vi er innovative og sparrer om de mange tekniske og kommercielle udfordringer. Vi er uhøjtidelige i vores omgangsform, og der er plads til forskellighed og humor.

    Brug din erfaring fra konsulent-, controller- eller revisionsbranchen eller fra industrien

  • Du har mellem 3 og 12 års erhvervserfaring, er ambitiøs og vil gerne vokse med en spændende virksomhed, hvor du får mulighed for stor indflydelse
  • Du har en kandidatgrad i økonomi
  • Du har stærke analytiske og kommunikative evner, og du er desuden troværdig og loyal. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Ansøgning

    CV og ansøgning sendes på mail til hh@sanimembranes.com, skriv venligst ”Ansøgning CFO” i
    emnefeltet.

    For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Administrerende Direktør
    Henrik Hjelmsmark på mobil 53823500 eller mail: hh@sanimembranes.com

    Ansøgere indkaldes løbende og tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat

    Stillingstype: Økonomi

    Lokation: Farum, Danmark