Career

Explore a career in one of the most exciting biotech companies right now

Join us on our journey to develop and market the next generation of filtration technologies

Procesingeniør

Tænder du på at være med til at udvikle fremtidens energieffektive membranfilterløsninger og flytte
grænserne for hvad der kan opnås med membraner til separation?. Vil du være med til at udvikle
procesteknologi og applikationer til bl.a. bioteknologi, pharma, fødevarer og vandfiltrering, hvor du får stor
indflydelse på virksomhedens fremtid? Og trives du med at få mange tekniske udfordringer og samarbejde
med kolleger, men også selvstændigt med procesudvikling, dokumentation og test, så er du muligvis vores
nye procesingeniør.

Som procesingeniør hos SANI Membranes bliver du en del af et dynamisk team i en virksomhed i vækst. Du vil få mange tekniske udfordringer og du vil få stor indflydelse på fremtidens separationsteknologi.

Om jobbet

Som procesingeniør kommer du til at arbejde med mange forskellige processer i virksomheden
for at sikre at vi har velfungerende og veldokumenterede produkter af høj kvalitet. Du er meget hands-on
engageret i test af nye og eksisterende produkter og i udvikling af nye løsninger. Du skal derfor have
hænderne skruet godt på for at håndtere praktisk afvikling af test. Virksomheden er ung, og du vil få stor
indflydelse på udvikling og vækst af virksomheden.

I dagligdagen arbejder du med at supportere vores sælgere med procesviden og applikationsløsninger, med test
og dokumentation af produkter og med udarbejdelse af manualer. Du hjælper kolleger når der er travlt med
kvalitetssikring, opstart og kundesupport. Du bliver medansvarlig for produktejerskabet hvilket indbefatter
dokumentation og forståelse af procesteknologien hvor filtrene benyttes. Effektivitet og kvalitet er vigtige
nøgleord for os.

Om dig

Du er teoretisk meget kompetent og meget praktisk anlagt, og du brænder for udvikling af nye løsninger. Du
arbejder systematisk, og har stamina og energi til at blive ved med at prøve indtil det lykkes. Samtidig forstår
du hvor vigtige vores kunder er, og støtter salget gennem processupport og tests. Desuden:

  • Du har en bred procesteknisk baggrund, gerne med et par års erfaring
  • Du er uddannet kemiker, biolog, mikrobiolog, mejerist, ingeniør, laboratorietekniker eller lign.
  • Du er klar til at tage medejerskab af nye, innovative og “grønne” produkter
  • Du har iværksætterånd, for virksomheden er ny og under forandring
  • Derudover er det en fordel hvis du har forstand på mikrobiologi, separation og membranfiltre
  • Om SANI Membranes A/S

    Vi er en mindre virksomhed der er inde i en stor udvikling. Vi fremstiller unikke membran- og finfiltre til
    bl.a. bioteknologi, pharma, fødevarer og vandfiltrering i en delvis automatiseret montage. Vores innovative
    produkter sælges til hele verden og bruges både af universiteter og produktionsvirksomheder i laboratorier
    og i produktioner. Da vores produkter filtrerer på molekyleniveau, skal alle processer udføres med stor fokus
    på kvalitet.

    Som en del af den hastige udvikling SANI Membranes gennemgår, er vores team hurtigt voksende og vi har
    en åben og uformel omgangstone.

    Du tilbydes

  • Et udfordrende og afvekslende job på en arbejdsplads i rivende udvikling
  • Et udfordrende og afvekslende job i et uformelt miljø med fart på
  • Attraktiv løn med mulighed for medejerskab for den rette person
  • Personlig og faglige udviklingsmuligheder
  • Ansøgning

    CV og ansøgning sendes på mail til hh@sanimembranes.com, skriv venligst ”Ansøgning Procesingeniør” i
    emnefeltet.

    For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Administrerende Direktør
    Henrik Hjelmsmark på mobil 53823500 eller mail: hh@sanimembranes.com

    Stillingstype: Fuld tid

    Arbejdsområde: Udvikling/Produktion

    Lokation: Farum, Danmark